EN LILLE OPSANG OM GRÆNSESÆTNING

Jeg har stadig svært ved at bede om hjælp.

Jeg er bange for, at dem, jeg rækker ud til, ikke kan rumme mig. Bange for at blive afvist eller at fylde for meget, at overvælde folk og dræne dem.

Jeg har haft brug for en del hjælp. Og det kommer jeg også til at have i fremtiden.

Og der kommer til at være folk, der siger fra. Sætter grænser. Melder ud, at de ikke kan hjælpe.

Men det er ikke en dårlig ting. Tværtimod.

Mennesker med sunde mønstre og gode forhold til grænsesætning, ved nemlig, hvornår nok er nok for dem. De kan mærke, om de kan rumme mere, lytte til mere, være der for mig.

Sommetider kan de ikke. Og så siger de fra.

Og selvom det kan gøre ondt ad helvede til, er det en virkelig god ting! For det betyder, at jeg kan gå til dem med mine ting, bruge dem som skuldre at græde ud ved, uden at være bange for at det bliver for meget for dem. For de skal nok sige til.

Og så er der nogle andre, der kan rumme mig. Så er der andre, jeg kan gå til.

Grænsesætning kan kun styrke relationer. For hvis vi ikke sætter grænser, giver vi andre muligheden for at invadere vores personlige rum og træde på os, uden at de ved, at de gør det.

Forstå mig ret – det er aldrig rart at få at vide, at der ikke er plads. Men det er rart at vide, at folk er voksne og i stand til at tage sig af sig selv først.

For du er det vigtigste menneske i dit eget liv. Der er grænser for, hvor meget du kan rumme. Og det er helt okay. Det er hundrede gange bedre, at du selv opdager og sætter dine grænser i tide, end at du lader andre finde dem og brænder ud fordi du ikke opdagede at de var overtrådt.

Det er svært. Især hvis man ikke har forudsætningerne til det med hjemmefra. Jeg brænder stadig ud.

Men det er altid OK at sige fra. Du har faktisk et ansvar for at gøre det – overfor andre såvel som overfor dig selv.

På kort sigt kan det være uendeligt svært at række ud, når man først har fået een “afvisning”, een udmelding om, at man ikke kan få hjælp der, hvor man søger. Men det, at en ven sætter en grænse for dig, betyder ikke at de ikke elsker dig. Tværtimod. De vil bare ikke lade dig træde på dem.

Det er OK at føle sig afvist. Det er OK at føle sig alene. Men det er også enormt vigtigt at rejse sig op og række ud efter nogle andre. Prøve igen.

Vi har brug for hinanden.

Hvis du kan lide det, jeg skriver, og har lyst til at støtte mig, så jeg kan bruge mere tid og energi på at skrive, er du meget velkommen til at sende et bidrag til mig på mobilepay: 232 600 44

Written by