OPSANG OM KVINDEKROPPEN

I forbindelse med et kommende projekt, som jeg glæder mig helt enormt meget til at kunne fortælle mere om, men lige nu er temmelig hemmeligt, er jeg blevet bedt om at skrive noget om min holdning til kvindekroppen. Den er ikke hemmelig! Så her er lidt: 

Kvindekroppen er ikke én ting, for der er lige så mange kvindekroppe, som der er mennesker, der identificerer sig som kvinder. 

Hvis vi fjerner kvinde, ja, så har vi bare krop tilbage. Kroppen som hylster, værktøj, mirakel. 

Jeg har det for vildt over, hvad kroppen kan. Jeg er heldig at leve i en stærk krop, en hvid krop, en krop, der er i stand til at gå, løbe, danse, elske, en krop, der gør mit liv og de ting, der sker i min hjerne, de ting jeg vil, mulige. 

Kroppen er det fysiske “os”, og er genstand for alle de følelser og alle de ting, der sker indeni den, inden i os. Vi bliver dømt på vores krop, men mere end noget andet dømmer vi os selv. I forsøget på at spejle os i andre mennesker, får vi sammenlignet os med hinanden. 

Kvindekroppen er genstand for utrolig meget debat. Brystvorterne er farlige og stødende ifølge sociale medier. Alle har en holdning til, hvordan den ideelle kvindekrop skal se ud – og det har alle altid haft. Jeg tror, at kropsidealerne stammer fra til dels modebranchen, til dels mænds holdning til hvad der er attraktivt. Med kvindekroppen definerer vi os selv, for som kvinder er vi siden barndommen blevet komplimenteret på måden vi ser ud på, måden vi klæder os, måden hvorpå vi formår at være objekter – i modsætning til mænd, der i diskursen langt mere fungerer som de handlende, som subjekterne. 

Kvindekroppen har sjældent haft agens, den har bare skullet være pæn at kigge på. Jeg forsøger at give min krop agens. Jeg forsøger at bruge min krop som værktøj i kampen for større accept af forskelligheder, i kampen for at være god nok som jeg er. Prøv at tænke på, hvor mange ting, vi kunne udrette, hvis ikke vi brugte så meget tid og energi på at tænke over, hvordan vi fremstår! 

Der er så utrolig mange kvinder, der lader sig stoppe i gøremål, drømme og ambitioner, fordi de er usikre på om de er gode nok. Det kommer indefra, det er jeg helt overbevist om, men indefra er svært at illustrere, og så lader vi usikkerhederne fæste sig i det kropslige i stedet. Det fysiske. Det er nemt at hade sig selv. Det er nemt at finde grunde til at man ikke er god nok, ikke kan ting, “de andre” kan. Men “de andre” har det på præcis samme måde. “De andre” dømmer dig sjældent, for de har alt for travlt med at fokusere på deres egne usikkerheder. 

Lad os tage kvindekroppen tilbage! Lad os nyde den, elske den, være i den. Jeg forsøger at holde af min krop, for det er jeg nødt til for at give plads til de mange ting, jeg vil fylde mit liv med. Jeg vil ikke lade mig stoppe ved at skabe problemer, jeg har ikke tid til at være utilfreds. 

Jeg har gjort masser af skade på mig selv og min krop, fordi jeg ikke syntes, jeg var mere værd. Det er jeg. Og det er du. Så mærk kroppen. Kom ned i den. Og ud over den. Du kan så meget, netop fordi du har den krop, du har.

Brug den! Styrk den! Elsk den! 

Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg drømmer om at have ressourcer til at kunne frigive endnu mere tid til skriverier og kærlighed til ord. Derfor;

Hvis du kan lide det, jeg gør, så tøv endelig ikke med at dele det med dem du kender – eller bare råbe det ud i verden – det betyder mere, end du aner.

Hvis du har lyst til at støtte mig på helt kontant vis, kan bidrag sendes via mobilepay (og modtages med ekstrem kærlighed – store som små!) på nummer 232 600 44.

Møs.

Written by