NOGET OM AT SAMTYKKE ER RØVSEXET

“Har du lyst til at snave?”

Han smiler stort og kigger afventende på mig. Vi står udenfor og deler min sidste cigaret. Jeg læner mig op ad ham, for det er koldt, og mine sko er høje og svære at gå på.

Jeg besvarer hans blik med et smil og mærker efter i min krop, for det har jeg tid til, for det var derfor han spurgte. Så siger jeg højt og tydeligt “ja!” og vi kysser godt og det er trygt og frækt og respektfuldt.

___________

“Er du OK?”

Han ser mig. Han ser mig, selvom vi er i fuld gang med at have sex, og stemningen er ophedet og vi har spillet op til hinanden i hvad der føles som evigheder. Han stopper op, fordi han ser mig, han ser, at noget er galt, noget gør ondt, og han presser ikke på, han stopper helt alting for at være sikker på at jeg er OK.

Det eneste, der er vildt ved den situation, er, hvor meget det kommer bag på mig. Det eneste vilde ved dén anerkendelse og respekt er, at jeg aldrig har oplevet den før.

___________

“Vil du med tilbage til mit sted? Der behøver ikke ske noget. Vil bare gerne være tæt på dig.”

Det er ikke første gang, jeg hører en afart af den sætning. Men det er første gang, jeg kan mærke oprigtigheden bag ordene. Jeg svarer, at jeg lige skal mærke efter, at jeg lige skal finde ud af, om det er det, jeg vil, og han forstår og giver mig plads og er der endnu ti minutter senere, da jeg har diskuteret situationen med mig selv og en veninde og er tryg og til stede i min krop. Der behøver ikke ske noget. Jeg kan sætte grænser. Det er mig, der styrer tempoet. Og det føles helt fantastisk rart.

___________

Samtykke er det frækkeste, flotteste og dejligste i hele verden. Der går ikke noget af magien, bare fordi vi italesætter det, vi har gang i. Tvært imod! Jo mere vi tjekker ind hos hinanden, jo bedre ser vi hinanden, og jo mere kærlighed og respekt deler vi.

Jeg har valgt at dele de tre positive eksempler i stedet for de utallige negative. I stedet for alle de gange, der ikke har været plads til at mærke efter, de gange, hvor der ikke er blevet lyttet, men bare gjort. De gange, hvor én parts behov fuldstændig har overskyggets den andens.

De tre ovenstående eksempler er virkelige, og episoder, jeg aldrig har fortrudt, for det var dejligt og jeg var bevidst om, hvad jeg havde gang i, og jeg var til stede i min krop. Jeg var til stede, fordi der var nogle, der fastholdt mig i situationen, nogle, der var bevidste om og interesserede i mig og mine følelser, min situation. De tre ovenstående eksempler er desværre langt fra betegnende for alle mine oplevelser med mænd.

Det er tankevækkende, at samtykkeminderne er dem, der skiller sig ud, dem, jeg vælger at huske klarest. Det er som om, den klare aftale, den klare opmærksomhed på den anden part, er noget ekstraordinært. Noget særligt. Sådan skal det ikke være.

Selvfølgelig skal vi være sikre på, at vi har hinandens samtykke. Hele vejen igennem. Jeg lover, at det ikke bliver mindre romantisk på den måde. Tvært imod. Det er langt mere sexet at gøre noget bevidst, end det er bare at lade sig flyde med strømmen.

Written by