OM MAGIEN I MORGENBUSSEN

Om bordet på den anden side af gangen har de gang i den slags samtale, som alle kan være med i. Dagsaktuelle holdninger, meningsudvekslinger der kun lige er på kanten af OK. Håndværkerhumor og alt forladt for det var jo ikke så slemt ment og er de ikke selv ude om det og så videre.

Vi er i Skanderborg nu og jeg udveksler høflige småsmil med manden på sædet overfor, der ikke helt har forstået, at jeg, trods umiddelbar højdeforskel, faktisk har lige så lange ben som han så en gang imellem sparker vi lidt men kun lidt og selvfølgelig helt tilfældigt til hinanden og jeg håber virkelig ikke han opfanger det som flirt.
På sædet bag min bordherre er en gravid kvinde lykkedes med at falde i søvn og jeg er misundelig og en lille smule i panik over mit eget søvnunderskud for tænk hvis nu jeg ikke har overskud når jeg når frem.

Der sker noget magisk i mørket i morgenbussen.  Vi er allesammen skævvredne og søvnundersønderskudte. Vi klemmer os ind på sæder og krænger frakker af på akavede måder og ender med næsten at finde os til rette. Den første times tid kan de fleste af os godt finde ud af at tie stille og lade stå til uden at dømme krøllet tøj krøllede ansigter krøllede poser under øjnene.

Vi har selv valgt det men bussen er ikke vores førstevalg når det kommer til steder at tilbringe dagens første timer. Således sidder vi her i fælles ubehag fælles mangel på albuerum fælles kommende spændingshovedpiner over soveforsøg på sæder der er lige præcis skævvinklede kolde hårde bløde nok til at man aldrig ligger helt OK.

Der sker noget i rummet i bussen for vi er alle lige her på sæderne her i den ufrivillige aroma af nogens rugbrødsmad her i en enig irritation over hende der hoster og ham der har talt i telefon højt og tydeligt i fire timer.

I fire timer for for fire timer siden stod vi og frøs sammen i kulden den skærende kulde der gjorde ondt og bussen kom for sent og det var ligemeget at vi havde været der et kvarter før for bussen kom ikke før et kvarter efter.

For fire timer siden da jeg agerede vindfang for hende der hoster fordi busstoppet, det nye, designede busstop, kun er udstyret med væg til én side så min brede røv kunne jo passende fange vinden man kan sige at jeg tog en for holdet.

For fire timer siden da jeg agerede vindfang for hende der hostede og således skånede hende for tobaksrøgen fra ham den høje der røg og røg og røg og det gjorde jeg også engang indtil den aften for snart tretten døgn siden hvor jeg ikke gjorde det længere men nu kan jeg da dufte at andre gør det og efter fire timer i en bus ja så kunne jeg faktisk godt drømme mig til tobak igen men jeg gør det ikke for jeg drømte at jeg røg og da fortrød jeg.

For fire timer siden var jeg i København nu er vi i Skanderborg sammen i bussen og det første hold er stået af og der kommer ikke flere på så ingen grund til at lade som om jeg sover for at undgå at folk sætter sig ved siden af mig. Nu er vi i Skanderborg og jeg kan strække benene under bordet og om to timer er vi fremme os det sidste hold vi kender Midt- og Østjylland det er mandag morgen vi har været her før og vi smiler til hinanden og ønsker god dag, de fleste af os i hvert fald, på en underspillet måde uden ord naturligvis, når vi står af om to timer.

Når vi står af om to timer har vi delt vaner anekdoter makeupfri ansigter med fremmede mennesker. Vi har delt de ting vi gemmer derhjemme men bussen er et frirum hvor de mennesker, vi er omkring, ikke rigtig tæller, fordi er i samme situation, samme duft- lys- og lydspor som os så hvad der sker i bussen bliver i bussen.

Written by

Skriv et svar