KÆRLIGHEDSERKLÆRING TIL OKTOBER 

Jeg elsker det du gør ved mig. 
Jeg elsker det du gør ved mig når du fylder mig med melankoli og bider mig i kinderne. 
Jeg er tryg ved dig, med dig og under dig. Du gør mig glad og du fylder mig med smerte. Du gør mig tungere.
Med dig er min dyne den blødeste i hele verden. Du gør det sværere end livet at stå op og komme i gang. Du gør mig syg af melankolien men jeg er en sucker for melankolien og for de varme trøjer og uld der kradser og ekstra lange kram. 
Du giver mig lyst til at græde og grine og drikke mig fuld og springe ud i det hele og blive væk fra alt og savne og elske og og og 
Du er smuk og grå på samme tid. På den måde er vi ens.
For jeg har tunge øjne og du har tunge skyer og vi er tungsindige sammen for det er bedst sådan det er det vi kender og kan. Du er den kærlighed jeg aldrig glemmer altid mister igen altid vender tilbage til. 
Oktober, jeg elsker når du vælter mig og rusker mig igennem og roder i mit hår. Du gør ondt ondt ondt og du gør mine øjne tunge og minder mig om alt det jeg ikke har gjort alt det jeg savner alt det jeg sørger over
alt det jeg var engang tunge tiders tvangstanker  
Du er min sorg, faktisk. Sådan er det.

Written by