NOGET OM ET LØFTE TIL MIG SELV

“SMID ALT HVAD DU HAR I HÆNDERNE – OG DIT TØJ!”

Stine kommer løbende ind og når knapt at lukke døren bag sig. Skoene tænker hun ikke over at smide, jakken bliver også på.

Lyset er godt. Jeg lovede hende, at lyset var godt, da hun ringede hjem fra bilen for ti minutter siden, og sagde at hun var på vej. Så jeg har nok i virkeligheden set det komme, det her.

Jeg lægger kniven og hokkaidofritterne fra mig og tager tøjet af. Og så står jeg ellers der for jegvedikkehvilken gang. Lyset er godt udenfor, og lyset er godt i Stines øjne. Snap it, baby.

Jeg holder af de billeder, Stine tager af mig. Hun bringer det bedste frem i mig, for hun har gjort det altid. Stine har lært mig at se helheden ved et billede, alt det, der gør det smukt, i stedet for de små detaljer, det er så nemt at hæfte sig ved.

Det er så nemt at hade sin krop. Det er så nemt at fokusere på de små ting, man selv ser, men som på ingen måde er relevante – hverken for en selv eller for billedets æstetik. Vi ser allesammen forskellige ting, når vi kigger på et billede. Alt afhængig af vores relation til det portrætterede, farves vi – og derfor vores holdning – af det vi ser. Vi vil gerne kunne spejle os, vi vil gerne genkende os selv i de billeder, vi udsætter vores sind for. Det er derfor jeg bliver ved med at dele.

Jeg deler, fordi det hjælper mig lige så meget som det hjælper andre. Jeg deler, for så afgiver jeg en slags løfte. Ved at stå ved offentligt, at jeg er god nok som jeg er, og at min krop er lige så ideel som alle andres kroppe, tvinger jeg også mig selv til at forholde mig til det. Jeg stopper mig selv midt i det selvdestruktive, for jeg har lovet at passe på mig og insistere på at være tilfreds.

22050819_10214022416744783_1749653081_o

Det er virkelig, virkelig svært. Især her på det sidste. Der er så meget, jeg kunne lave om på. Men se lige lyset! Se kompositionen! Energien. Mit mavefedt er jo overhovedet ikke vigtigt i den sammenhæng. Det er ikke vigtigt, at jeg ikke nødvendigvis ser sexet ud, for min krop skal ikke seksualiseres per automatik.

Min krop er min krop og jeg sætter pris på den – for hvad fanden skulle jeg ellers gøre?

Billederne er taget af og tilhører Stine Tidsvilde. 

Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg drømmer om at have ressourcer til at kunne frigive endnu mere tid til skriverier og kærlighed til ord. Derfor;

Hvis du kan lide det, jeg gør, så tøv endelig ikke med at dele det med dem du kender – eller bare råbe det ud i verden – det betyder mere, end du aner.

Hvis du har lyst til at støtte mig på helt kontant vis, kan bidrag sendes via mobilepay (og modtages med ekstrem kærlighed – store som små!) på nummer 232 600 44.

Møs.

Written by