NOGET OM AT BO MED EN KUNSTNER

“Kaffe?”

Hvis man skal tale til mig om morgenen, er det et af de gode ord at bruge. Det ved Stine, for Stine og jeg har kendt hinanden siden for evigt og nu bor vi sammen.

I morges var det det første ord hun sagde til mig. Jeg svarede “ja!” uden tak. Takken ligger implicit der om morgenen og det ved hun og vi begge. Kaffen kom mens jeg sad på sengen og fandt ud af at der var en verden og at livet findes og at jeg skulle op og findes med livet. Stine stod lidt der foran sengen. Stoppede op og fik det der blik i øjnene. Jeg ved, der er noget på færde, når hun bare sådan stopper op, for Stine er der altid fart på. Stilhed før stormen, mens hun stod der med sin egen kop og havde blikket. Men så.

“VENTSTOPBLIVDER”

og så forsvandt hun ellers ud i gangen ind på sit eget værelse, ned i sin kamerataske og jeg så det hele for mig selvom mine øjne var fyldt med søvn. Det er ikke verdens sværeste opgave at klare, der om morgenen lige før på randen af den første tår kaffe. Jeg kan godt klare at blive siddende lidt endnu, og forøvrigt tør jeg ikke andet, for Stine har det vilde, visuelle blik i øjnene, og hun har spottet noget, der skal fanges, så jeg har bare at blive siddende.

Et halvt minut efter står hun og tager billeder. Men ikke direkte af mig. Hun står med kameraet peget ind i glasdøren ind til mit værelse. Det er noget med en refleksion. Jeg retter ryggen og tænker over min gestikulation og morgenbryster over dynen. Jeg har god tid og Stine er inspireret, og smilet bagefter og koncentrationen under er det hele værd.

DET ER SÅDAN DET ER at bo sammen med en kunstner, et kreativt skabende menneske. Sommetider må vi stoppe hinanden op, fordi vi får en idé. Sommetider må vi afbryde en samtale om indkøb, fordi vi får inspiration til en tekst eller et billede eller eller eller

Sommetider må jeg rette ryggen og finde mig i at lyset er godt og kigge lige ind i det. Sommetider må Stine lytte i en time eller over en aften fordi jeg har tekster der skal smages tekster hvis rytme skal afprøves.

Det fungerer, for vi ved begge to hvordan det føles, når noget presser på og vil ud og vil formes. Det fungerer, fordi der altid er plads til det kreative og idéerne for det kommer før alt andet og måske er det også derfor vi ikke altid er vildt gode til at gøre rent.

DET ER SÅDAN DET ER. Når lyset er godt er der ikke så meget at gøre. Følg med, stil dig ind i det, du ved ikke, hvor længe det varer. Når idéen findes – skriv den ned. Du ved ikke, hvornår den flyver videre igen fordi du ikke griber den.

Billedet er selvfølgelig taget af Stine Tidsvilde. 

Written by

Skriv et svar