PRIVAT/PERSONLIG OG DET FINE, FORANDERLIGE RUM MIDT IMELLEM

Jeg blev interviewet forleden. Jeg er vant til at sidde på den anden side af blokken, så det i sig selv var en udfordring. Men det var en fin oplevelse, og jeg glæder mig til at se (og vise jer!) hvad det hele bliver til.

Særligt ét spørgsmål kommer igen, både ved interviews og i helt almindelige samtaler;

“Hvordan kan du være så ærlig, dele så meget ud af dig selv?”

Det er også dér, de siger, jeg er modig. Og jeg ved, det er ment godt, men jeg føler mig ikke modig. Jeg deler, fordi jeg kan. Jeg sætter ord på ting, der er tabu for utrolig mange mennesker. Og af en eller anden grund er det ikke dér, min grænse går.

Jeg tør godt vise, hvem jeg er, og hvad jeg kæmper med. For når jeg har mulighed for at gøre det som nu, med mine egne ord og på min helt personlige måde, er jeg tryg i det. Der er ikke andre end mig, der definerer, hvem jeg er, og hvordan min historie ser ud. Jeg vælger selv mine ord, jeg er kvinden bag min egen fortælling, og jeg er ikke skrøbelig i det.

Når det er sagt, kan jeg sagtens forstå spørgsmålet. Jeg havde sikkert spurgt mig selv om det bare for et år siden.

For mig er der en ganske fin grænse mellem personligt og privat. Det er en balancegang, for min styrke er at være personlig, at dele det, der former mig, den jeg er.

Men vi har også for at være private. Allesammen. Og bare rolig – der er ting, jeg holder for mig selv (eller mine nærmeste venner). Noget af det sværeste for mig at skrive om, er for eksempel min kreative proces og mine tanker om mit arbejde – det er som om, det bliver privat, når vi kommer for langt i den retning.

Det er en proces, og det tror jeg, det bliver ved med at være. Måske er mine grænser et helt andet sted om bare et halvt år. Men lige nu er de her, og jeg er tryg i dem.

Jeg er meget åben om nogle ting – nøgenhed i begge forstande, for eksempel – ting som for mange andre er noget meget privat. Folk er forskellige, og vi skal først og fremmest være trygge i det vi gør, og være meget opmærksomme på ikke at bebrejde dem vi ikke kan identificere os med. Sidstnævnte gælder faktisk sådan helt generelt.

Jeg tror, det var omtrent sådan, mit svar lød. Jeg er efterhånden tilbage på pinden efter en vanvidssommer af de helt fantastiske – glæder mig til at opdatere jer yderligere.

 

Written by

Skriv et svar