NOGET OM NØGENHED

“Du ved.. Den der artikel jeg skrev til Politiken, ikke? Jeg har fået taget nogle billeder til den. Af en af verdens bedste fotografer. Jeg har ikke noget tøj på.”

Jeg kigger ned i bordet i stedet for at kigge over på min far, men fanger ham stadig i perifærsynet. For jeg er spændt på hans reaktion. Jeg, selvstændig kvinde og kropsaktivist, men også yngstebarn og eneste datter, skal, indenfor en overskuelig fremtid, være nøgen på forsiden af Politiken.

“Hvad skal du?” Jeg smiler bredt for det er sådan vi gør i min familie, vi tager pis på hinanden men det her er ikke pis. Og så, lidt senere, da han har tygget lidt på den;

“Jeg synes, det er virkelig fedt at du gør det. Det er sejt og vigtigt,” sådan, midt ud af ingenting og i en helt anden samtale for det er en af de tanker der har ligget og luret i bagenden af hjernen hele dagen.

Jeg ånder lettet op for det betyder noget at jeg har mine forældres støtte. Da avisen er trykt og ligger hjemme hos mine forældre, får jeg en sms fra Far:

“Flot artikel i Politiken, og gode billeder, den kunne være skrevet af nogle af de bevidste oprørere fra Nørredjurs da jeg var ung :-)”

Det varmer. Jeg vil gerne sammenlignes med bevidste oprørere fra slut 60’erne og start 70’erne.

________________________________________________________________________________________

“Skal du ud til ham fotografen i dag?”

Jeg snakker med min far og om lidt overtager jeg bilen, for jeg skal ud til Jens Ulrich, der vil mødes og dele kreativitet og tage billeder af mig.

“Hvad er det for nogle billeder I skal tage?”

Jeg ved det ikke.

“Skal du være nøgen?”

Tonefaldet er ikke fordømmende. Det er nysgerrigt.

“Det ved jeg ikke. Nok ikke her første gang. Jeg tænker vi bare starter med nogle portrætter, finder forbindelsen og sådan”

“Nårh ja. Det giver mening.”

Det er på én gang surrealistisk og så den mest naturlige samtale nogensinde. For et halvt år siden havde jeg ikke forestillet mig, at en af mine største forcer, et af mine stærkeste arbejdsredskaber, skulle være min krop og det faktum, at jeg er blevet temmelig bramfri og åben omkring den.

Jeg havde ikke forestillet mig, hvor livgivende og berigende det ville føles ikke bare for mig selv men også for folk omkring mig og folk jeg slet ikke kender. Jeg havde ikke set den komme, at jeg næsten dagligt ville lægge mere eller mindre nøgne billeder af mig selv på Instagram.

____________________________________________________________________________________________

“Det er fedt. Og sejt. Men jeg kan altså ikke helt forstå, hvordan du kan gøre det.”

Jeg har kendt Thomas i otte år. Der er ting, vi forstår ved hinanden. Områder, hvor vi bonder og klikker og passer sammen. Og så er der de andre ting. Det her er nok en af dem.

Jeg tænker, siger “uhm,” og trækker vejret. Og så prøver jeg at forklare.

Det er ikke grænseoverskridende for mig at dele ud, visuelt såvel som skriftligt. Det er noget af det mest naturlige jeg nogensinde har gjort. Det føles så rigtigt. Og vigtigt.

Vigtigt fordi jeg har fundet en måde der virker for mig. En måde, hvorpå jeg kan være med til at normalisere kropsbilledet.

Vigtigt, fordi jo flere forskellige slags kroppe vi ser, jo bredere må vores idé om den ‘normale’ eller ‘rigtige’ krop nødvendigvis blive.

Vigtigt fordi vi skal se det store billede og æstetikken og skønheden i små og store ting i stedet for at fokusere på at hade bittesmå dele af den store helhed. Dele, vi for det meste ikke kan ændre på alligevel.

____________________________________________________________________________________________

Min far og Thomas har også rykket sig. De er blevet mere åbne. De griner og er kritiske og til tider undrende. Men de er med på præmissen. De er med på præmissen, fordi jeg vil det, og når jeg vil det og tror på det, så gør mine nærmeste også. For jeg omgiver mig med folk, der tror på mig, og det er fantastisk at opdage.

Jeg har ikke noget imod at lægge mine bryster og min mave og min appelsinhud op til fuld skue. For jeg ejer det. Og når jeg ikke selv er usikker eller har noget imod det, så bliver det også svært for andre at have det. Du kan jo kigge eller lade være.

Written by

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar