BIKINI+KROP OG DU KENDER REMSEN

Jeg har så mange ting at sige om det her billede. To forskellige stemmer med to forskellige holdninger presser sig på for at få lov til at sige noget. En dialog mellem et stadigt stærkere selvværd og en selvfølelse, der fortæller mig at jeg er smuk og fotogen og veldrejet – og så den anden side, der finder fejlene, spørger, om ikke brysterne hænger lidt rigeligt, siger, at det er en heldig vinkel der gør, at man ikke kan se hvor meget maven i virkeligheden fylder og alt det der.

DET ER SÅ TRÆTTENDE. JEG BLIVER SÅ TRÆT.

For det er hele tiden. Hele tiden at jeg skal huske at sige pæne ting til mig selv. Hele tiden at jeg skal sende kærlighed til at kvæle tvivlen og ideen om idealer. Det er indefra, det kommer, først og fremmest. Men det kommer indefra, fordi jeg er blevet påvirket udefra hele mit liv ligesom de allerallerfleste andre. Jeg vil være glad for min krop, jeg vil tale om den og sætte et eksempel, så fremtidige generationer slipper for det og forhåbentlig bliver fyldt med selvtillid og selvværd uanset formen og størrelsen på deres krop.

Det er derfor, jeg er proaktiv. Det er derfor, jeg insisterer på at tale højt og tydeligt og smide billeder ud af mig selv hver eneste dag. Jeg ved ikke om det virker, men jeg tror det og jeg håber det for det er det jeg kan lige nu. Det skal ikke være trættende. Normerne skal skride ad helvede til. Og her er et billede af en glad mig lidt ude af fokus med en bleg mave og sol og klipper og vand over det hele og lige i dit ansigt – hej!

Skærmbillede 2017-08-12 11.42.01

Written by