I VIRKELIGHEDEN

Vil vi allesammen bare gerne elskes.

 

Er det nok ikke på Tinder jeg finder kærligheden. Seneskedehindebetændelsen kommer i hvert fald først. Tindertommel.

Kan jeg åbenbart snildt sove sytten timer i døgnet. Tre dage i træk.

Blev det dobbelt så svært at skrive en ny tekst ovenpå den sidste tekst for den sidste tekst var god.

Er det svært at levere noget, der ikke føles perfekt, og ikke bare kommer ud af fingerspidserne helt af sig selv fordi det er drevet af en følelse.

Kunne det være ret fedt hvis vi stadig gik med hat. Og hvis classy hatte blev lavet i størrelse-mit-kæmpestore-hoved.

Er min hjerne gået i stå. Delvist, praktisk talt, i hvert fald eller sådan noget.

Skal jeg måske vente med at skrive noget til der kommer noget til mig det virker bare passivt og kontraproduktivt.

Er det noget med at overtænke i stedet for bare at tænke.

Skal hundesnuder være våde og kolde.

Kan jeg bedst lide at vælge min egen familie og det meste af den består ikke af slægtninge på sådan traditionel vis.

Er det engang imellem helt OK at skrive noget bare for at skrive noget for så får man noget ud, som måske ikke var kommet ud hvis ikke man havde insisteret på at skrive det.

Har jeg ikke lyst til at kaste op når jeg har det godt.

 

 

 

 

 

Written by

Skriv et svar