GRAF

Det er længe siden, jeg accepterede, at min evne til at være koordineret og ladylike på den dér selvfølgelig-kan-jeg-gå-i-stiletter-til-hverdag-og-altid-have-perfekte-negle-så-fuck-dig-realisme-måde er noget nær ikke-eksisterende. Så nu takker jeg højere magter (for det er de der kemikertyper altså) for acetone, mens jeg beundrer mine orange neglebånd. Og tåspidser.

Det er også længe siden, jeg accepterede, at matematik og naturvidenskab ikke er blandt hverken mine største ekspertiser eller interesser.

Kombinerer man de to ting, får man dette; mit ret uheldige første (faktisk tredje, men kladder gælder ikke, vel?) forsøg på at være både sjov og matematisk:

 

 

Written by